Der bliver spillet livetuneringer over det meste af verden for tiden. Vi har i Danmark haft godt gang i turneringerne, men også i Los Angeles bliver der spillet poker. WPT L.A. Poker Classic er nemlig kommet ind i sin afgørende fase og der resterer kun 43 spillere af de 538 startende.
Og det er med et hav af stjerner tilbage i feltet. Den største er nok Daniel Negreanu som jagter sin tredje WPT titel, ligesom han også har selskab af bland andet Scott Seiver og Shawn Buchanan. Nede i bunden af feltet finder vi også Erik Seidel, som dog skal på arbejde, hvis han skal videre.
De spiller om førstepræmie på lige over $1 million eller hvad der svarer til lidt over 6,5 millioner danske kroner.
De er alle sikret knap $27.000 på nuværende tidspunkt. Vi følger naturligvis op når vi kommer tættere på en afgørelse.
Store stjerner jagter $1 million i stor WPT turnering
tim jeppesen