Som vi har set tidligere, så udebliver de helt store danske resultater, når der er Champions League på skærmen, og det var der så i går. Det medførte, at vi i dag ikke finder masser af finaleborde med dansk deltagelse - og meget sigende var der ingen danske i pengene i Super Tuesday, hvor der ellers var $111.699 til vinderen, og betaling til top 72. De mange dollars i førstepræmie gik til Jason Koon, der efter sin sejr twittede 'Won the Super Tuesday for $111,699. Now off to @WPT @LAPC to get some live monies.'
Midt i mørket dukker 'MikaelRiis' op og redder tirsdagen.
1.887 håbefulde spillere havde betalt de 55 dollar det koster at spille med i The Big $55, og det genererede en samlet præmiepulje på $94.350. Turneringen endte med dansk succes i det 'MikaelRiis' ramte finalebordet og indgik en trevejsdeal, der sikrede ham $11.965 for førstepladsen. Økonomisk vinder af turneringen blev dog 'judgedredd13' fra England, der fik $12.079 for 3. pladsen.
Vi fandt faktisk endnu en guldmedalje til Danmark. Den gik til 'DJMiWez' der vandt The Hot $5.50 turbo og scorede $2.339.
MikaelRiis redder fesen tirsdag med sejr i The Big $55
Acemag.dk