Den 81-årige Doyle Brunson har spillet poker i en menneskealder og dermed en del længere end de fleste, men der er faktisk en, der slår Brunson. Han slår nok ikke Doyle i antal timer, præmier og high stake, men på antal år, han har nemlig spille poker siden Doyle Burnson var 6 år gammel. Fornavnet på den garvede pokerspiller er det samme som Doyles' søn, nemlig Todd - efternavnet er Derlachter, og denne herre kunne ifølge CardPlayer i sidste uge fejre 100 år fødselsdag. Og som cash game regular blev fødselsdagen naturligvis holdt med familie og venner i Bellagio poker room.
Derlachter har spillet poker i 75 år, og dermed længere end folk som Doyle Brunson, der eller går for at være pokeres grand old man. Derlachter begyndte at spille poker i Las Vegas i slutningen af 1940'erne, og selvom poker aldrig har været hans levevej, har han altid elsket poker som en hobby. Derlachter arbejdede for mange år siden i Las Vegas casino industrien som Executive Vice President for Dunes Hotel og Casino - et berømt kasino i Las Vegas, der efter fire årtier lukkede i 1993.
Selv i sin pænt høje alder spiller Derlachter stadig $5-10 no-limit hold'em på Bellagio. "Jeg har spillet poker i 75 år og holder af konkurrencen," udtaler han til Cardplayer. "Det har været en kilde til stor glæde på grund af de mennesker og de venner, jeg har fået, fortæller den ældre herre.
Derlachter blev født i St. Louis, Missouri, og er nu bosat i North Carolina for at være i nærheden af sin datter. Han tager stadig tit til Las Vegas, for at spille poker, og så er han der til gengæld flere måneder af gangen, og Derlachter ikke planer om at stoppe med at spille poker foreløbig. At han også har humor fremgår af udtalelsen "Man kan sige, jeg er halvvejs i mit liv, og jeg har tænkt mig, at spille poker i resten, svarer han på spørgsmålet om sine poker planer for fremtiden.
Las Vegas Poker Icon fejrer 100-års fødselsdag
Acemag.dk