Det er lang tid siden vi har set noget til Gus Hansen udover til lidt bridgeturneringer rundt omkring for nylig. Efter bruddet med Full Tilt sidste år er det meget sparsomt hvad den Monaco-bosatte dansker har brugt af kræfter på Onlinepoker.
Men idag var han tilbage, meget stærkt tilbage endda. Han hev således modstanderne rundt i manegen på PokerStars, hvor han spiller under nicket "Broksi".
376 hænder blev spillet, og det hele var i disciplinen 2-7 Tripple Draw med blinds fra $500/$1000 op til $1000/$2000. Overskuddet endte på hele $103.280 eller hvad der i dansk kurs svarer til godt 650.000 danske kroner.
Lad os håbe det kan blive starten på en stime for danskeren, som i den grad godt kunne bruge det. En der derimod ikke ramte en vinderstime blev Viktor Blom. Efter at han hev Zugwat rundt i manegen natten til tirsdag var det fuldstændigt omvendt denne nat, da Viktor Blom blev plukket for $170.000 af Zugwat.
Ingen andre danskere kiggede forbi de høje borde dette døgn.
Gus Hansen i fremragende Online-comeback
tim jeppesen