Når 3.135 spillere hver betaler 215 dollar for at deltage i Sunday Warm-Up, så betyder det en stor præmiepulje, helt nøjagtigt $627.000 med næsten 100 kilo i dollar til vinderen. Der var dansk deltagelse på finalebordet, hvor 'a Bull 67' endte på en 4. plads til $36.052, omkring 225.000 danske kroner.
I et felt på 1.009 blev Simon 'Ministerborg' Ravnsbæk runner up i 162 Sunday 6-max. Det kastede $19.297 af sig. Og danskerne gav den gas i denne turnering, hvor 'x_zola' blev nummer 11 til $ 1.967 og 'Fred_Brink' nummer 13 til $1.286.
Martin “Skrigepas” Hansen var også på toppen i går søndag. Han spillede med i The Bigger $162, og i flot stil cruisede han på finalebordet til en 5. plads til $11.806.
I $11 Sunday Storm er feltet som bekendt altid monster stort - i går på 35.813. Mads 'moumaife84' Smith-Hansen viste igen stor klasse og tog den til finalebordet. Her manglede lige det sidste skrub, så det blev til en 6. plads til $4.843.
Vild dansk tyr stanger 225.000 kroner - stor dansk søndag
Acemag.dk