EPT Prag: Simon Ravnsbæk med i toppen efter dag 2 - flere danskere videre

EPT Prag: Simon Ravnsbæk med i toppen efter dag 2 - flere danskere videre

Dag 2 ved EPT Prag Main Event er netop færdigspillet for kort tid siden og det er med dansk succes. For Simon Ravnsbæk er kommet fra baghjul og har skudt stacken rigtig flot op i løbet af dagen, således den hedder 352.800 eller lige over dobbelt average, som er på 160.000.

Altså en stor dag af Hr. Ravnsbæk, som bare er buldret derud af. Han er dog ikke ene dansker om den bedrift. Også MortenVM er strøget rigtig godt afsted idag og sidder med en stack lige over 260.000.

Morten Lihn, som var dag 1 store oplevelse er videre til dag 2, men vi er ikke helt sikre på chipcountet, da de officielle tal ikke helt foreligger for spillere lidt længere nede i feltet. I følge PokerNews er også Mickey Petersen og Jannick Wrang strøget videre.

Altså en dag, hvor de helt store danske navne har trumfet igennem og er videre til en spændende dag 3. Der resterer ifølge PokerNews omkring 207 spillere. Antallet af spillere skal dog ned på 159 før der er skillinger i vente. Minimums cash er €8.970, mens en senere vinder kan se frem til hele €969.000 eller godt 7,3 millioner danske kroner. 

Vi opdaterer selvfølgelig fra dag 3 imorgen, hvor vi gerne skulle se en håndfuld danskere i pengene.
asd