Isildur1 tilbage på Full Tilt - Ivey får massive klø af tysker
tim jeppesen
Det er efterhånden et godt stykke tid siden vi har set noget til Viktor Blom på Full Tilt, efter at de stoppede samarbejdet. Men i nat kiggede han tilbage igen og det blev til et lidt kedeligt gensyn for svenskeren, som i forvejen havde et stort underskud at rette op på.
$90.000 måtte han se forsvinde ud af kontoen efter mere end 2.000 hænder.
Hans underskud blegnede dog i forhold til Phil Ivey, som var oppe i en stor dyst mod tyskeren "Sanlker", som endnu engang havde fat i den lange ende. Ivey endte således med at tabe hele $355.000 eller mere end 2 millioner danske kroner.
Foruden de med garanti dejlige dollars fra Ivey nappede Sanlker også lidt ekstra og sluttede dagen i et plus på hele $380.000 og må bare sige lige nu, at være kongen af Full Tilt. Gad vide om Viktor Blom er vendt tilbage for at lave om på det? Vi håber på det.