Det er ikke meget online-poker den gode Theo Jørgensen har fået spillet det seneste stykke tid, siden de kedelige lussing ultimo oktober - læs også: Theo får stryg for 300.000 af PLO-chefer. Det meste af tiden går med meget andet end onlinepoker og så selvfølgelig lidt livepoker.
I nat blev det dog tid til at vende tilbage på PokerStars, hvor Theo kastede sig ud i et spil Pot Limit Omaha med taksten $50/$100. Men arbejdsraseri kan man ikke beskylde ham for. Det blev således kun til 11 spillede hænder fordelt på 4 borde. I alt kastedet det et underskud af sig på $7.467 eller godt 40.000 kroner.
Om det bare var en engangsforestilling må vi lade tiden vise, men i hvertfald rart at se ham tilbage på PokerStars.
Den store vinder lørdag aften blev den forholdsvis ukendte "AckmaJin", som endte som den med længder klart største vinder med et plus på $151.000. Vanen tro var Phil Ivey også online, men holdt sig dog lidt i det stille lørdag og endte med et minus på beskedne $13.000.
Ingen andre danskere har været aktive det seneste døgns tid.
Theo Jørgensen tilbage på PokerStars highstakesborde
tim jeppesen