'thecortster' renser af for 3 millioner

'thecortster' renser af for 3 millioner

Efter en længere periode med lavvande på de dyreste takster på Full Tilt Poker, ser det efterhånden ud til, at de tunge drenge er ved at vende tilbage. I løbet af de sidste 24 timer har det resulteret i en tvekamp så blodig, at det næsten vækker minder om de 'gode gamle dage'.

De to involverede er Cort 'thecortster' Kibler-Melby og Alex 'Alexonmoon' Luneau. 931 hænder har hver af de to spillere været parret op imod hinanden, og selvom der var et par andre nosebleedere, der kiggede forbi på de dyre 2-7 Triple Draw-borde, så er det de to, der har fået noteret de største udsving på kontoen.

Taksterne var $2000/4000, og det har ikke overraskende betydet en heftig slagudveksling. Resultatet, da støvet havde lagt sig, var at 'thecortster' slap af sted med $560.000 eller godt tre millioner danske kroner i dagskursen, hvilket er mere end seks gange så meget som den nærmeste udfordrer til at være den mest vindende for dagen.

I den modsatte ende har 'Alexonmoon' smidt det samme beløb, hvilket er næsten seks gange så meget som Phil Ivey, der har haft endnu en uheldig dag ved bordene.
asd