Colman i problemer inden millionfinale

Colman i problemer inden millionfinale

52 spillere stillede til start til den store Super Highroller ved ACOP i Macao, og efter færdigt spil på andendagen, er der blevet spillet ned til de otte spillere, der både kommer til at udgøre finalebordet, og som samtidig er dem, der får betaling for deres arbejde.

Dermed står det klart, at Daniel Colman kommer til at udbygge sin imponerende rekord fra 2014, hvor han allerede har rundet $22 millioner i samlede præmier. Hvis han har tænkt sig at føje endnu et millionresultat til listen, så skal der dog ske noget, når spillet genoptages om ganske kort tid. Colman ligger nemlig som rosinen i pølseenden som otter med under tre millioner i stakken.

I den helt modsatte ende ligger Joseph Cheong med over tolv millioner. Som den eneste har chipleaderen fra førstedagen rundet 10 millioner og ligner et godt bud på en vinder. Både Dan Smith og Jonathan Duhamel lignede længe bud på en vinder, men de faldt begge af ganske kort tid før finalen.

Der spilles om hvad der svarer til $1,8 millioner til vinderen, og samtlige tilbageværende er sikret $315.000.

Finalebordet kommer til at se sådan ud:

Seat 1: Davidi Kitai - 3,190,000
Seat 2: Kitson Kho - 4,875,000
Seat 3: Connor Drinan - 4,875,000
Seat 4: Daniel Colman - 2,955,000
Seat 5: Ryan Fee - 6,230,000
Seat 6: Pratyush Buddiga - 8,075,000
Seat 7: Joseph Cheong - 12,665,000
Seat 8: Steve O'Dwyer - 8,135,000
asd