Der var fuld skrald på for de danske spillere på PokerStars i nat, og det hårde arbejde blev i den grad belønnet med flere store resultater.
Bedst rent pengemæssigt gik det for en gammel kending i form af præmietyren 'a Bull 67', da han stillede til start i 'The Big $55'. Hele 2070 spillere var stillet til start, men alligevel lykkes det for danskeren at spille sig hele vejen i finalen.
Trevejs fik han indgået en deal, der dog ikke rykkede det store ved det endelige resultat, da han i sidste ende tog en flot andenplads. $12.400 blev han belønnet med for den præstation, hvilket svarer til lige over 72.000 danske kroner i dagskursen for små ni timers arbejde.
Dermed var det dog langt fra slut for de danske krigere. En enkelt sejr blev det nemlig også til i 'The Hot $11'. Her sejrede 'Melchior1992' foran et felt på mere end 4000 spillere, hvilket gav en gevinst på $5256 efter stort set at have splittet puljen med tre spillere igen. 'x_zola25' hev en andenplads i den $530 dyre onsdags-PLO til $6.250, mens andenpladsen i 'The Hot $109' gav $3286 for 'PatrickRass'.
Sidste nævneværdige danske resultat tegnede 'Anzalife' sig for i 'The Hot $33' med en fjerdeplads og $2772 til følge.
Et stort tillykke til de brave danskere skal der lyde herfra.
Dansk præmietyr scorer 72.000 i nat
Jonas Hjortdal