Det er ofte små marginaler, der kan betyde forskellen på himmel og helvede i pokerverdenen. I den seneste blog fra Barry Greenstein hos PokerStars giver han et ganske sigende billede på den sandhed.
I bloggen kigger han tilbage på en hånd spillet under High Stakes Poker i sæson syv mod Antonio Esfandiari. De to kommer all in på et -flop for sammenlagt næsten $600.000. Esfandiari fanger en hjerter på turn, og så er den historie over. Det skulle man i hvert fald tro. Men betydningen af den hånd er ifølge Greenstein meget større end som så:
"Jeg har ikke spillet en highroller-turnering siden den gang, hvorimod det virkelig vendte op og ned på Antonio. Han gjorde det virkelig godt i den session og begyndte at spille highrollere og super highrollere derefter. Jeg er ikke i tvivl om, at han ville have været succesfuld lige meget hvad, men der er en god chance for, at vi ikke havde set ham på toppen af pengelisten, hvis han ikke havde vundet den hånd," lyder analysen i bloggen.
Hvis det reelt er netop den hånd, der har betydet noget af en deroute for Greenstein, der siden har været rygtet noget nær broke, så må han ærgre sig noget så grusomt. Han fik nemlig muligheden for at køre hånden to gange, hvilket han afslog.
Du kan læse hele bloggen her.
Barry: Denne High Stakes-hånd førte til Esfandiaris One Drop-sejr
Jonas Hjortdal