PokerStars i modvind for nyt vekselgebyr

PokerStars i modvind for nyt vekselgebyr

Man må sige, at Amaya har fået sat sit præg på PokerStars efter overtagelsen tidligere på året. Først blev der luget godt og grundigt ud i stalden af sponserede spillere, men det seneste udspil kommer til at ramme noget bredere.

I en allerede alenlang tråd på forummet 2+2 kommer en officiel PokerStars-repræsentant med en forklaring på, at sitet har ændret deres vekselsystem. Et par skarpe hjerner har regnet sig frem til, at det kommer til at svare til en vekselkurs på omkring 2,5 procent, hvis man for eksempel skal have trukket penge ud fra sin konto fra dollar til danske kroner på bankbogen.

Ikke overraskende har det skabt en del oprør på siden, og der er også flere store proer, der får luftet deres holdninger på de sociale medier. Blandt andre Mike 'Timex' McDonald, der mener, at mens det har taget PartyPoker en lang periode at få vendt spillerne imod sig, så er PokerStars ved at klare det i rekordfart. Til den kommentar spørger Steve O'Dwyer, om det mon er for sent for Isai Scheinberg (tidligere ejer) at annullere salget til de nye ejere Amaya.

Der findes stadigvæk måder at omgå vekselsystemet på, som det fremgår af tråden, men vi følger naturligvis med i udviklingen.
asd