Efter afgangen fra Full Tilt Pokers stald, så er den mest aktive spiller på de højeste takster online, Viktor 'Isildur' Blom, igen ledig på markedet. Det betyder dog naturligvis ikke, at han har i sinde at skære ned på sin aktivitet, selvom han har valgt at flytte den et andet sted hen.
I løbet af det sidste døgn har han således sat skub i spillet på nosebleed-taksterne hos en anden af sine tidligere arbejdsgivere PokerStars, hvor der er blevet spillet 2-7 Triple Draw på taksterne $1k/2k. Det er yderst sjældent, der bliver spillet i de luftlag på sitet, men måske udviklingen er et tegn til, at vi kommer til at se mere fremover.
I første omgang blev det dog langt fra nogen stor succes for svenskeren, der på blot 200 hænder formåede at smide $135.000 jævnt fordelt over fire mindre sessioner. Det gør uden sammenligning Blom til den største taber for dagen med godt fire gange så stort et minus som den nærmeste forfølger til 'hæderen'.
Den store aftager blev en anonym tysker ved navn 'donthnrmepls', og måske det er et af de navne, vi fra nu af skal vænne os til i de store spil, hvis flytningen til PokerStars bliver permanent.
'Isildur' får nosebleed-tæsk på PokerStars
Jonas Hjortdal