November Nine-odds: Få 9 gange pengene på Martin Jacobson

November Nine-odds: Få 9 gange pengene på Martin Jacobson

WSOP November Nine nærmer sig med hastige skridt, og det betyder naturligvis også, at der er kommet odds på herlighederne. Og selvom der ikke er de helt store overraskelser i feltet, så ser bookmakerne ud til at have en ganske fin fidus til svenske Martin Jacobson.

Mens alle andre spillere er blevet placeret oddsmæssigt i forhold til de chips, de har at gøre godt med, så giver Jacobson med odds ni hos bet365 mindre igen end de to spillere, der ligger lige foran ham som nummer seks og syv inden finalen skydes i gang.

Han er dog ikke i nærheden af chipleader Jorryt van Hoof. Hvis man tror, at han kan tage den hjem fra front af, så er der ikke mere at hente end odds 3,6. I hælene på ham kommer norske Felix Stephensen med odds 4,5 mens der kan hentes 5,5 på Mark Newhouse, der som den eneste ved bordet har erfaring fra November Nine, hvor han sad for en kort bemærkning sidste år.

Det samlede overblik over finalisterne ser sådan ud:

Jorryt van Hoof 3,6
Felix Stephensen 4,5
Mark Newhouse 5,5
Andoni Larrabe 7,5
Dan Sindelar 8
Martin Jacobson 9
Will Pappas 11
William Tonking 13
Bruno Politano 17
asd