WSOP TV: Dan Smith i modvind

WSOP TV: Dan Smith i modvind

Det er endnu en gang blevet tid til en omgang med tv-dækning fra WSOP Main Event som opladning til finalebordet om mindre end en månde, og nu begynder det for alvor at blive sjovt. Episode syv starter nemlig med sjette spilledag, hvor der blot er 79 spillere tilbage.

Chipleader er Mark Newhouse, men han får tidligt på udsendelsen selskab af brasilienske Bruno Politano efter et af de setups, man kun i sine bedste drømme kan håbe på på den største scene.

Et af de helt store navne, der stadig er med i turneringen er Dan Smith. Selvom amerikaneren ligger i den gode ende af feltet, så kommer han tidligt i modvind, da han i den selvsamme hånd vælger at kalde tid på en af de andre spillere ved bordet, selvom han ikke selv er med i hånden. Faktisk er det vinderen af hånden, Polittano, der ikke er tilhænger af, at Smith skal blande sig og lægge pres på modstanderen, selvom det altså i sidste ende sender ham i front for turneringen.

Du kan se den omtalte hånd og resten af afsnit syv, hvor vi også mister den sidste kvinde, i videoen her under.

asd