Der var lagt i kakkelovnen til en spændende finale ved hovedturneringen af EPT London i går. Ikke blot var der en halv million pund eller tæt ved fem millioner danske kroner på toppen, der var også flere spillere, der jagtede deres andet armbånd og muligheden for at komme ind i den eksklusive klub, der indtil videre kun tæller Victoria Coren.
Det blev dog ikke til den fulde gevinst for hverken Jake Cody eller Kevin MacPhee. Cody faldt af som nummer fem mod netop MacPhee. Cody fik det ellers godt ind med tre ens på floppet, mens MacPhee ramte hus på turn, og så må Triple Crown-vinderen 'nøjes' med 133.800 pund. MacPhee var med helt til heads up, hvor han dog måtte tage til takke med andenpladsen over for den helt dominerende skikkelse i den unge tysker Sebastian Pauli, der startede finalebordet med mere end dobbelt så mange chips som nærmeste forfølger.
Det omsatte han i sidste ende til en sejr, da han fik det hele ind i dominerende form med AQ mod A10 uden ubehageligheder på bordet.
Med sejren bliver Sebastian Pauli vinder nummer 100 af en EPT-titel i turnering nummer 101. Du kan se interview med den glade vinder herunder.
Ung tysker sætter Cody og MacPhee på plads
Jonas Hjortdal