Selvom hovedturneringen i WSOP APAC i det australske i går fandt sin afgørelse med en amerikansk vinder i Scott Davies, så var der inden de to sidste finaler nok større fokus på den $25.000 dyre highroller. Det skyldtes et eksplosivt finalebord med flere tidligere armbåndsvindere og November Ninere.
I sidste ende blev det dog den skrappe canadier Mike Leah, der tog sig af sejren og kan skrive sit første armbånd nogensinde på CV'et på sit femte finalebord i WSOP-sammenhæng. Heads up slog han 'hjemmebanefavoritten' David Yan fra New Zealand. Yan er med sine 20 år endnu ikke gammel nok til at spille med i Las Vegas, men alligevel var han altså milimeter fra sit første armbånd. I den afgørende hånd kunne hans K4 dog ikke hamle op med Leahs K7, og dermed må han vente lidt endnu på den merit.
De to spillere placeret efter Yan er tidligere November Niner Jesse Sylvia og 2010-verdensmesteren Jonathan Duhamel. Sidstnævnte føjer den fjerdeplads til de to tredjepladser, han allerede har under WSOP APAC. En fremragende bedrift, selvom han måske nok kan ærgre sig over, at det ikke lykkes at føje det andet armbånd til samlingen.
Det samlede resultat af finalen ser sådan ud:
1 Mike Leah Canada $600,000
2 David Yan New Zealand $360,025
3 Jesse Sylvia USA $216,811
4 Jonathan Duhamel Canada $145,003
5 Sam Khouiss Australia $110,078
6 Brian Roberts USA $85,027
7 Sam Higgs Australia $65,035
8 Andrew Hinrichsen Australia $50,021
Mike Leah fanger karrierens første armbånd i Australien
Jonas Hjortdal