Nogle vælger at se EM-kvalifikationskamp med dansk deltagelse, andre undlader at pine sig selv ved at se at det danske hold træde voldsomt i spinaten og lukke en kasse ind i overtid kun få sekunder før kampen er slut. Når vi ser gårdagens turneringer igennem, så ser det ud som, at de fleste valgte at se bold & Ronaldo, der er nemlig ikke mange fede danske resultater.
I The Big $55 spillede 2035 med om lidt over 100.000 dollar i præmiepuljen. Finalebordet blev med dansk deltagelse i form af Martin B.
'Skrigepas' Hansen, hvor det rakte til en 5. plads og $4.578. Martin B. Hansen holder dermed ene mand fanen højt - læs også Martin B. Hansen fortsætter sin flotte oktober
Der var dog også dansk guldmedalje. Den morgenfriske dansker med nick 'JingChongWah' scorede 1. pladsen i The Big $16,50, der startede 09:30. Gevinsten til kontoen blev på $3.847 for de otte timers spil.
Det blev til en fin dansk 2. plads i Omania $33, hvor 'Pokers uheld' fik $1.667 for indsatsen.
Der var ingen gode danske placeringer i Super Tuesday, hvor der er over en halv million danske kroner til vinderen. Ej heller noget lækkert, set med danske øjne, i Nightly Forty Grand og Nightly Twenty-Five Grand.
Mega kedelig dansk tirsdag - dog en snack til 'Skrigepas'
Acemag.dk