Mickey og Dilling-Kjær eneste danske overlevere: Starter ved samme bord

Mickey og Dilling-Kjær eneste danske overlevere: Starter ved samme bord

Der var ikke meget at smile for på dag to for de ellers ganske tal- og chipstærke danske overlevere. Af de ni startende er det blot to, der har fået sneget sig med blandt de 130 spillere, der senere i dag vender tilbage på dag tre.

Det drejer sig om Mickey Petersen og Frei Dilling-Kjær, der har henholdsvis 141.900 og 56.600 at gøre godt med i posen. De to danskere er ganske imponerende blevet placeret på samme bord, og endda lige efter hinanden på bord nummer syv, hvor Mickey har fået position. Vi håber naturligvis, at han finder nogle andre at hakke på, så den danske duo ikke bliver halveret.

Theo Jørgensen startede ellers dagen som lyn og torden og fik blandt andet sendt Dan Colman på railen i et setup med AA mod KK, men siden fandt han ikke rigtig en dealer, han brød sig om, og der blev blødt chips til højre og venstre.

I den gode ende af feltet ligger blandt andre Liv Boeree, Johnny Lodden og Kevin MacPhee, mens Bertrand 'ElkY' Grospellier og Eugene Katchalov til gengæld har et stort arbejde foran sig, hvis de skal snige sig i pengene, der starter ved top 95.

Se med her LIVE, når det går løs:

asd