Slagtningen fortsætter: Rettenmaier bryder med Party Poker

Slagtningen fortsætter: Rettenmaier bryder med Party Poker

Det er hårde tider for de sponserede pokerspillere, der får øksen til højre og venstre for tiden. Seneste skud på stammen er tyske Marvin Rettenmaier, der efter to et halvt år hos PartyPoker ikke længere kommer til at spille under sitets faner.

I modsætning til eksempelvis Joe Cada, der valgte en meget åbenhjertig strategi i forbindelse med sit brud for nylig, så må man sige, at tyskeren holder sig på dydens sti og med vanlig humor i sin forklaring på Facebook:

"Jeg vil gerne takke PartyPoker for det gode samarbejde og den sjove tid, jeg har haft det seneste to et halvt år. Og bare rolig, bare fordi jeg har brudt med Party, betyder det ikke, at jeg skal skrue ned for 'partying' i min livsstil - jeg har tjekket min kontrakt," skriver han.

I den afsluttende bemærkning skriver han, at han vandt sin første turnering nogensinde som repræsentant for PartyPoker, og at han naturligvis har tænkt sig at gøre det samme i den første turnering uden sitet som sponsor. Den turnering er EPT'en i London, og med lidt mere end en fordobling af stakken på dag 1A har han i hvert fald givet sig selv muligheden for at leve op til de lovord.
asd