Der er ikke nogen tvivl om, at Olivier Busquet hører til blandt verdens absolut skrappeste spillere i No Limit Hold'em Heads Up. Men problemet i netop den disciplin er, at det er meget svært at finde action fra spillere på de højeste takster. Og man må sige, at den amerikanske specialist ikke gør det lettere for sig selv:
"Der er mange spillere, der har evnen til at spille mod andre og stadig være gode venner med dem, men når det kommer til heads up, så har jeg aldrig haft den evne. I øjeblikket spiller jeg mod nogen, jeg har det godt med, men ingen nære venner," lyder det i et nyt interview med BLUFF.
En af de gode venner er Dan Colman, og det skabte derfor noget af en sær situation, da de to mødtes heads up ved Super High Rolleren ved EPT Barcelona. Der blev dog forholdsvis hurtigt fundet en løsning, som passede til dem begge:
"Da vi kom heads up, var der ingen tvivl om, at vi skulle choppe den. Det var ikke engang noget, vi havde brug for at diskutere. Vi følte mere eller mindre, at vi havde vundet turneringen sammen," siger Busquet.
Du kan læse hele interviewet her.
Busquet: Jeg kan ikke spille mod mine venner
Jonas Hjortdal