Colman vinder London-highroller og 5,7 millioner

Colman vinder London-highroller og 5,7 millioner

Det kan efterhånden virke som en umulig opgave at remse Daniel Colmans meritter for 2014 op. For et år siden havde han godt $300.000 i turneringscashes til sit navn, men det må man sige, at han har fået lavet godt og grundigt om på.

I går vandt han endnu en highroller i form af den 60.000 pund dyre Alpha8 i London, og med førstepræmien på 600.000 pund - godt 5,7 millioner danske kroner - runder han $22 millioner i præmier for karrieren og cementerer dermed sin placering som nummer tre over de mest vindende spillere nogensinde og bider et stykke af forspringet for Daniel Negreanu og Antonio Esfandiari.

Der var i alt 23 entries med 17 unikke spillere i London, og faktisk var Colman en af dem, der skulle bruge et ekstra skud. Det gjorde han til gengæld optimalt brug af ved at gå hele vejen, og heads up slog han tyske Max Altergott, da han med J8 mod K4 ramte en otter på floppet for at tage sejren efter en del skiftende føringer og overlevelser fra shortstacken i den timelange heads up.

Det er Colmans sjette resultat for over $500.000 i år, og det samlede resultat af Alpha8-turneringen blev som følger:

1st. Dan Colman - £600,000
2nd. Max Altergott - £350,000
3rd. Talal Shakerchi - £224,000
4th. Isaac Haxton - £160,000
asd