Det blev en ganske indbringende dansk søndag på turneringsfronten, og mens det hele blev åbnet på behørig vis i Sunday Kickoff, så sørgede Rasmus Agerskov for, at det hele også blev lukket med manér.
I Sunday500 var der 765 spillere til start for en samlet præmiepulje på et godt stykke over $300.000. Der var derfor udsigt til masser af dollar, da 'RasA86' her til morgen ramte finalebordet. Når man først er nået så langt, så er der dog ikke nogen grund til ikke at tage det sidste stræk med, og efter mere end 12 timers spil betød det, at Agerskov sad tilbage som vinder af turneringen.
Der blev ikke indgået nogen aftaler undervejs i turneringen, og derfor lyder førstepræmien på imponerende $68.850 eller mere end 400.000 danske kroner i dagskursen. Det må trods alt siges at være en meget fin timeløn, selvom han fik lov til at slide for den et godt stykke tid.
Resultatet kommer blot en uge efter, han blev nummer tre i Sunday Second Chance, og det lægger sig samtidig ind på en tredjeplads over de største cashes online nogensinde for den ellers ganske sejrsvante dansker. Et stort tillykke skal der lyde herfra.
Det har i det hele taget været en OK dansk indsats søndag - læs også Dansk succes i Sunday Kickoff
Rasmus Agerskov vinder Sunday500 og 400.000
Jonas Hjortdal