Den amerikanske veteran Dan Heimiller er lidt af en WSOP-specialist, hvilket han har fået bevist endnu en gang i år. I sommer vandt han Senior's Event til mere end $600.000, og under WSOP APAC har han fulgt op med cashes i de to første turneringer.
I alt er det blevet til intet mindre end 32 cashes indtil videre i år, hvilket nok skulle kunne gøre de fleste spillere mere end tilfredse, men Heimiller er ikke ligefrem ved at gå gennem loftet i et nyt interview med PokerListings:
"Jeg har aldrig et virkelig godt år. De er alle sammen bare okay. Jeg kan altid gøre det bedre. Medmindre jeg bliver i top tre på listen over årets spiller, så har det været et skuffende år. Så derfor har hvert år været en skuffelse," lyder det fra Heimiller, der dog får sagt det med et smil på læben.
Der er stadigvæk masser af turneringer tilbage med skud efter endnu et armbånd, og hvis han ikke har travlt ved hovedturneringen, så overvejer Dan Heimiller at spille med i den $25.000 dyre highroller for første gang i karrieren. Grunden til, at han ikke har spillet med i de dyre turneringer før er ifølge ham selv, at han har brugt halvdelen af sin bankroll gennem årene på at gamble på sport.
Du kan læse hele interviewet med den altid spændende veteran her.
Heimiller: Jeg er altid skuffet
Jonas Hjortdal