WSOP: George Danzer flot fra land i kamp om POY-titel

WSOP: George Danzer flot fra land i kamp om POY-titel

For de spillere, der ikke er en del af November Nine, er WSOP-afdelingen i Australien den sidste mulighed for at skaffe både armbånd og point til kampen om at blive årets spiller.

Første dag af event 1, den $1100 dyre accumulator, blev afviklet i går, og der var flere store navne i ilden. Bedst gik det for Scott Clements, der fik spillet de blot 3000 startchips op i hele 76.575, hvilket er mere end dobbelt så meget som den nærmeste forfølger.

Men værd at bemærke er det også, at George Danzer ligger lunt til i top 10 blandt de overlevende med 24.625. Inden WSOP APAC ligger tyskeren nemlig nummer to på listen i kampen om at blive årets spiller, og med blot syv point op til den førende Brandon Shack-Harris skal der ikke mere end et enkelt stort resultat til, for at der bliver lavet om på det faktum. Danzer vandt i øvrigt to armbånd under sommerens serie, så han ved om nogen, hvad der skal til for at lukke sådan en sag.

197 spillere stillede til start på første startdag, og blot 30 overlevede. Det betyder blandt andet, at vi mistede Phil Hellmuth, Ryan Riess og Jonathan Duhamel. De får dog allerede chancen for at lave om på det facit senere i dag, hvor dag 1b bliver spillet.
asd