Rygte: EPT indtager Malta

Rygte: EPT indtager Malta

Selvom sæson 11 af EPT'en er i fuld gang, er der stadigvæk et hul i programmet til foråret mellem Deauville og Grand Final i Monaco på næsten tre måneder. Men det kan meget snart være fortid.

I hvert fald har den hollandske pokerjournalist Remko Rinkema, der plejer at være ganske velinformeret gennem sit enorme netværk, luftet en mulighed på sin Twitter:

"Et rygte er nået til mig om, at det åbne spot på EPT'en bliver fyldt ud af Malta i foråret," skriver han.

Og det kan ikke være tilfældig snak, for i en efterfølgende opfølgende kommentar skriver han, at det skulle være 90 procent sikkert ifølge hans egne beregninger. Selvom det i givet fald bliver første gang, at EPT'en kigger forbi solskinsøen i Middelhavet, så er det langt fra den første oplevelse med store pokerturneringer.

WPT'en har gentagne gange været der, og det samme for Battle of Malta og Unibet Open. Inden vi kommer så langt, er der dog i første omgang både det nært forestående stop i London, Prag i december, PCA'en i begyndelsen af det ny år og så altså Deauville.
asd