Theo dybt i WCOOP-highroller

Theo dybt i WCOOP-highroller

Mens to af de tre WCOOP-turneringer på den sidste startdag i går kører videre på andendagen, så blev den sidste af slagsen - den $10.300 dyre 8-game highroller - afviklet allerede her til morgen.

104 spillere stillede til start i turneringen, og af dem var der tre danskere i Theo Jørgensen, Frederik Brink og Christian Elgstrøm. Altså ikke umiddelbart en stor procentdel, men det taget i betragtning må man sige, at de gjorde ganske fint opmærksomme på sig selv.

Både Theo og Elgstrøm gik nemlig hele vejen i pengene, der startede med 18 spillere igen, men herefter gik det desværre lidt galt for de to danskere. Først blev det et farvel til Elgstrøm som nummer 15, hvilket kastede $13.520 af sig trods alt.

Her var det så op til Theo Jørgensen at holde de danske faner højt, men desværre blev det heller ikke til den helt store triumf, da han faldt af på spillet fra to borde og ned til finalen som nummer 11. Et noget ærgerligt facit, der trods alt smed $22.360 af sig.

Bubbleboy i turneringen blev i øvrigt Daniel Negreanu, der nok må krydse fingre for, at det ikke er et udtryk for, hvad der venter til WSOP APAC i Melbourne, der starter torsdag.
asd