Joe Cada om afsked: Har aldrig hørt om noget lignende

Joe Cada om afsked: Har aldrig hørt om noget lignende

I går kunne vi berette om de seneste ofre i PokerStars' forsøg på at rydde ud i deres sponserede spillere. Blandt de uheldige var 2009-verdensmesteren Joe Cada, der dermed skal ud på markedet og lede efter en ny.

I modsætning til mange af de tidligere brud ser det denne gang bestemt ikke ud til, at der har været tale om en gensidig beslutning. I hvert fald ikke, hvis man skal tro på Cadas egen udlægning:

"Hvis der er nogen, der undrer sig over, hvad der skete med PokerStars og mig, så er det meget simpelt. Jeg bad om 100 procent rakeback, og de sagde nej. Jeg bad ikke om penge, jeg ville bare have den rake tilbage som jeg plejede at få," skriver han på sin Twitter-profil.

I forhold til den kurs, han har været i tilbage efter sin sejr, er det nok småpenge for sitet, og det er da også mildest talt en undrende Cada, der slutter sin historie af:

"Jeg har aldrig nogensinde hørt om et firma, der tager penge for, at man bruger deres produkt samtidig med, at man er sponseret af dem."

Udover Cada er også Marcel Luske og Alex Kravchenko røget i den sidste afskedigelsesrunde.
asd