Andreas Høgh i søndagsfinale om $600.000

Andreas Høgh i søndagsfinale om $600.000

Det blev ikke til de store danske resultater i WCOOP-sammenhæng i går, men selvom der altså ikke i første omgang er noget at glæde sig over, så har Andreas Høgh sørget for, at der i hvert fald er noget at se frem til senere i dag.

Han har nemlig spillet sig videre til andendagen i den $530 dyre event 41 i formatet Progressive Super-Knockout, hvor 36 ud af 2605 spillere resterer.

Lige nu ligger han i den tunge ende som nummer 30 med halvdelen af gennemsnittet for turneringen, men hvis han først får lidt gang i sit spil, så er der rigtig fine gevinster at se frem til. Alle finalister er sikret mere end $5.500, mens der er $102.898 på toppen, svarende til godt og vel 600.000 danske kroner i dagskursen.

Mens der altså ikke var de helt store gevinster på den regulære turneringsfront, så fik et par af de store danske profiler spillet sig til nogle store liveturneringer. Det skete, da først Christian Grundtvig og efterfølgende Mickey Petersen fik vundet billetter til den kommende EPT i London.

Et stort tillykke til de to danskere og naturligvis held og lykke til Andreas Høgh skal der lyde herfra.
asd