Englænder tager to WCOOP-titler på tre dage

Englænder tager to WCOOP-titler på tre dage

Indtil i fredags levede engelske Scott 'Aggro Santos' Margereson i fred og gik under radaren i pokerverdenen. Men med den rette blanding af flid og en god portion skrub har han for alvor slået sit navn fast med en af de præstationer, man højest ser én gang i et menneskeliv.

Fredag vandt han WCOOP event nummer 18 i et felt på 2227 spillere, hvilket indbragte ham en solid gevinst på lige over $100.000. Og det var tilsyneladende noget, der gav mod på mere. I hvert fald har han nu også taget sig kærligt af event nummer 22, hvor 8.139 spillere skabte en førstepræmie på lige over $200.000 og samtidig sikrede Margereson en plads i WCOOP-historiebøgerne og en foreløbig førsteplads på leaderboardet. Præstationen sættes yderligere i perspektiv af, at det blot er blevet til fem pengeplaceringer indtil videre for englænderen, der har fået afsluttet med manér på de to finaleborde, det er blevet til.

Hvis man som en tilfældig spiller skulle have klaret det lige så godt over de to turneringer med de felter, så er chancen mindre end én ud af 18 millioner gange. Der er vist ikke noget at sige til, hvis han føler sig ganske godt i zonen for tiden.
asd