Triple Crown-vinder sagsøgt for 10 millioner pund

Triple Crown-vinder sagsøgt for 10 millioner pund

Den britiske pokerpro Roland de Wolfe blev tilbage i 2009 den blot anden spiller nogensinde til at vinde en af pokerens såkaldte Triple Crowns bestående af en EPT-, en WPT- og en WSOP-titel. Siden da har der været noget stille fra ham, og nu hvor han endelig rammer overskrifterne igen, så er det i en noget mindre sjov sammenhæng.

Det er den Dubai-baserede forretningsmand Iraj Parvizi, der efter en dyr session på det London-baserede kasino Les Ambassadeurs har beskyldt og sagsøgt de Wolfe og en anden britisk spiller, Josh Gould, for at collude ved bordene. Det skriver PokerStrategy.com.

Der meldes ikke noget om, hvor store spil, det er foregået i, men det samlede søgsmål er i hvert fald på 10 millioner pund for den snyd, han mener er foregået over en periode fra 2010-13.

Der er ikke nogen af de to anklagede, der har udtalt sig, men kasinoet kalder søgsmålet for pinligt og afviser.

Der er da også altid flere sider af en sådan sag, og ifølge PokerStrategy.com skulle en highroller, der tidligere har spillet sammen med Parvizi, have udtalt sig i meget klare meldinger om dennes pokerevner:

"Der er ikke nogen, der har behov for at snyde for at slå Iraj. Vi er professionelle og han er forfærdelig, så det er som Brasilien mod San Marino i fodbold," lyder det.
asd