Det var ikke længe, vi skulle vente på det første rigtig store danske resultat under årets WCOOP. Efter den indledende udskilning i går aftes og i nat skal de første tre turneringer afgøres her til aften, og den første har allerede fundet sin vinder.
Det var den $109 event nummer ét, der gik i stedet for Sunday Kickoff, og hvor hele 10.129 spillere havde skabt en præmiepulje på mere end $1 million.
Der var kun en enkelt dansker med i slutspillet i form af '7.045.pptY', men mere behøvede vi heller ikke for at få lir på til det sidste. Det blev nemlig til en ganske sikker finaleplads, og danskeren fik da også kæmpet sig videre hele vejen til heads up, hvor han som short indgik en deal med sin estiske modstander.
Herefter blev det da også esteren, der trak det længste strå, men trods alt en mere end godkendt indsats, der også bliver belønnet med $113.711 eller mere end 650.000 danske kroner i dagskursen. I forhold til buyin er det en tilbagebetaling på mere end 1000 gange pengene, hvilket nok skulle kunne gøre op for, at der er blevet sat to dage af til turneringen.
Et stort tillykke med resultatet skal der lyde herfra, og vi håber naturligvis, det er et forvarsel på, hvad der er i vente de næste uger.
Dansk WCOOP-andenplads til 650.000
Jonas Hjortdal