Trickett og Lewis på millionjagt i WPT Cypern - Mickey ude

Trickett og Lewis på millionjagt i WPT Cypern - Mickey ude

Som den eneste dansker var Mickey Petersen til start ved andendagen af WPT Cypern i går, men det lykkes ham desværre aldrig at få skudt den noget decimerede stack op. De sidste chips røg ind med KQ mod J8, der ramte en knægt på bordet, og dermed er det slut med de danske vinderchancer.

Til gengæld er der masser af spændende navne tilbage i feltet, der er blevet spillet ned fra 404 startende i alt til 79 spillere, der er klar til den tredje spilledag senere i dag.

I den gode ende af feltet ligger den britiske duo Toby Lewis og Sam Trickett med henholdsvis 298.000 og 241.000, hvilket for begges vedkommende er et godt stykke over gennemsnittet.

Det kan der dog også hurtigt blive brug for, hvis de skal gøre sig forhåbninger om de absolutte topplaceringer. Der er nemlig masser af andre stjerner tilbage, og helt i front ligger Antonio Buonanno, der så sent som i april vandt hovedturneringen ved EPT Grand Final. Og som om det ikke skulle være nok, så er der endnu en spiller i toppen, der har vundet samme turnering. Nicholas Chouity tog sejren tilbage i 2010.

Der er penge til top 45 i turneringen, og der er flotte $310.000 på toppen.
asd