Der blev afholdt stort lørdagsprogram hos PokerStars i går, og allerede fra første fløjt om eftermiddagen så det ud til at blive en af de rigtig sjove for de rød/hvide spillere.
I frokostturneringen 'The Big $33' havde 1321 spillere lagt buyin og skippet planerne for resten af dagen, og for den danske 'sweetbalki' viste det sig at være en ganske fornuftig disposition. Han holdt nemlig i hele vejen, og efter godt syv en halv times spil stod han som den eneste tilbage i turneringen som vinder.
Da der ikke blev indgået nogen deal undervejs, sikrer det en fin tilbagebetaling på $6.737 eller mere end 200 gange det oprindelige buyin.
En time senere startede så den $22 dyre 6-max, og igen var der bud efter sejren. Denne gang fra 'Phille23', der dog måtte nøjes med en andenplads til $4622.
Herefter havde man forventet det helt store festfyrværkeri, men gassen gik af ballonen, og de nævneværdige resultater udeblev.
Der blev dog lidt andre danske 'småplaceringer':
'Styggert' nappede en 6. plads i $215 weekly Turbo, hvilket kastede $4.547 af sig.
'bolher' fik en placering som nummer fem i The Hot $75 turbo, og fik $3.788 til kontoen.
Allan 'sifosis' Bække blev her til formmidag 3'er i $215 Pacific Rim Special, hvilket udløste $2.164 til rullen.
Et tillykke til danskerne skal der trods alt lyde for at holde fanen højt.
Med en WCOOP-turnering, der starter senere i dag, så kan man naturligvis kun håbe på, at de danske spillere har sparet sig frem imod de kommende ugers benhårde kamp for hæder og ikke mindst præmierne på minimum $40 millioner.
Theo Jørgensen har meldt ud, at han vinder event 1-6 :-)
Skuffende dansk lørdag efter stærk start
Jonas Hjortdal