Kat kostede Theo kassen

Kat kostede Theo kassen

Theo Jørgensen er en flittig herre. Efter en omgang EPT og European Poker Tours hovedturnering nummer 100, skal han i dag igang med en lang række turneringer i World Championship of Online Poker. Alligevel er der blevet tid til en artikel på Ekstra Bladet.

I artiklen kan du blandt andet læse, hvilke turneringer i WCOOP Theo planlægger at spille. Lidt sjovere læsning er dog, når Theo
mindes og beskriver et 'mis-klik' til 16.000 dollar, hvilket er årsagen til, at han ikke længere multi-tasker, når han spiller WCOOP. 

'Jeg ikke ligefrem forsvarende verdensmester i at multitaske, men valgte dog efter moden overvejelse at tilmelde mig en WCOOP-event samtidig med, at jeg spillede noget $200-400 PLO capped på det gamle Full Tilt. Med capped forståes at vi max kunne tabe $16.000 i potten.

Nu har jeg så ramt straight flush på river, og Tom Dwan er gået all-in for de sidste ca. $8000, som jeg har tænkt mig at kalde. Taget i betragtning af, at min hånd ikke kan stikkes, virker det ikke som det dummeste, jeg nogensinde har gjort. Så jeg rykker musen fra WCOOP-bordet over imod Full Tilt-bordet pænt hurtigt, da jeg jo nødig vil beskyldes for at slowrolle. Hvad jeg ikke lige har lagt mærke til er, at katten, som har sovet ca. seks timer ved siden af mig på sofaen, er vågnet og lige præcis i det nanosekund, jeg kører over fold-knappen vælger at hoppe op på min finger og så videre ud til maden, som står og venter ude i gangen.

Det næste, jeg opfatter, er, at pengene er på vej over imod Tom Dwan, fordi jeg tilsyneladende har foldet min hånd, hvorefter jeg vækker hele opgangen. Konen var mildest talt heller ikke synderligt imponeret over, at jeg derefter skældte en kat ud i det, der vel mindst var fem minutter, kl. ca. 3 om natten. Til info gør det stadig ondt bare at skrive om det, og jeg får tics hver gang en kat bevæger sig samtidigt med, at jeg spiller onlinepoker'.

Læs hele artiklen her på Ekstra Bladet
asd