Hachem jagter oprejsning i rekordturnering

Hachem jagter oprejsning i rekordturnering

Mens den nyligt overståede EPT i Barcelona har gjort livet surt for arrangørerne bag flere pokerturneringer i USA, så ser det ikke ud til, at det har den store effekt Down Under.

På Aussie Millions-hjemmebanen Crown Casino i Melbourne afholdes der i disse dage ANZPT, og efter de to startdage står det klart, at den kommer til at slå alle rekorder. På dag 1a og 1b deltog der sammenlagt 516 spillere, og med en samlet præmiepulje på over en million dollar er det den største ANZPT, der nogensinde er blevet afholdt.

Selvom mange af de største pokerprofiler er afskåret fra at deltage på grund af den lange rejsetid, så er der et par ganske prominente navne, der har stillet til start - og klaret sig videre.

Fra den anden startdag er blandt andre den karismatiske 2005-verdensmester Joe Hachem med i toppen, og efter et par noget skuffende år på live-touren kunne han i den grad godt bruge lidt oprejsning på hjemmebanen.

Hachem har ikke et cash for mere end $30.000 i hverken 2013 eller 2014, men det får han altså mulighed for at rette op på i løbet af de næste dage, hvor der er $253.000 på toppen.
asd