$2,5 millioner overlay i stor Florida-tour

$2,5 millioner overlay i stor Florida-tour

Da Seminole Hard Rock Poker Open blev afholdt sidste år i august, havde den $5300 dyre hovedturnering ikke noget problem med at nå op på den garanterede præmiesum på $10 millioner.

I år ser det imidlertid helt anderledes ud, og et fald fra 2384 spillere til 1499 har betydet, at arrangørerne i den grad må til lommerne. $2.505.000 lyder det enorme overlay på, hvilket svarer til mere end en fjerdedel af den samlede præmiepulje og faktisk det samme, som der er sammenlagt til vinderen og nummer to af turneringen.

Og det er ellers på ingen måde fordi, folk har holdt sig tilbage. Man har på de sociale medier kunnet læse om proer, der har købt sig ind både fire, fem og seks gange i turneringen, efter det stod klart, at der var godt med ekstra value at skyde efter. Men lige lidt har det altså hjulpet.

I forhold til succesåret sidste år har der i år været en kæmpe pokerfestival i Barcelona, der har trukket en god del af opmærksomheden og spillerne, og samtidig bliver der i denne weekend også afviklet store turneringer så forskellige steder som i Canada og Australien.

Turneringen finder sin vinder på onsdag, og der er $1.446.710 på toppen.
asd