Mange af de dyre drenge samler ikke ligefrem på andenpladser, men en gang imellem kan det alligevel være lettere at leve med end andre. Og Jason Mercier ser ud til fint at kunne affinde sig med den andenplads, han i nat tog ned ved den rekordstore highroller under EPT Barcelona:
"Jeg kunne ikke være gladere for resultatet. Mange tak for al opbakningen," skrev han i hvert fald umiddelbart efter afgørelsen på Twitter. En besked, der ikke ligefrem bærer præg af en Mercier på tilt.
Og han var da heller aldrig for alvor tæt på sejren heads up, hvor modstanderen Ihar Soika havde føringen lige fra første fløjt og aldrig kiggede sig tilbage. I den afgørende hånd blev der ellers lidt spænding, da momentum kunne skifte i et ræs, hvor Mercier med to 6'ere på hånden var oppe imod A9 fra Soika.
Det første kort på floppet viste sig imidlertid at være endnu et A, og så stod det ligesom ikke skrevet i kortene med et amerikansk comeback. Dermed sidder der amerikanere på de sidste to store andenpladser under EPT'en.
Ihar Soika kan glæde sig over fornemme €747.200, mens Mercier også får en ganske fin præmie på €473.500. Det samlede resultat af finalen er som følger:
1 Ihar Soika €747,200
2 Jason Mercier €473,500
3 Ismail Erkenov €342,400
4 Ami Barer €276,900
5 Benjamin Pollak €219,000
6 Marc-Andre Ladouceur €168,600
7 Stephen Chidwick €125,600
8 Carlos Chadha €90,900
Mercier blev toer i rekord-highroller
Jonas Hjortdal