Det tegnede til at blive en stor dansk festdag i Barcelona, hvor Mikkel 'Koller' Nielsen lå i fin position til at spille sig i EPT-finalen og kæmpe med om førstepræmien på mere end en million euro. Desværre blev det aldrig rigtig spændende for den sidste tilbageværende dansker, der blev sat godt og grundigt tilbage af ingen ringere end PCA-vinderne Dominik Panka.
Polakken fik skudt hele stakken ind på et 5-bet i en dyst mellem knap og cutoff, og med var det naturligvis det letteste snapcall for 'Koller', der ikke overraskende var langt i front mod .
Allerede på floppet var der dog lidt ugler i mosen med to hjerter, og da den tredje af slagsen sejlede ind på turn, så var der kun et spinkelt håb for danskeren om et fuldt hus, der dog døde ud på river.
Efterfølgende lykkedes det aldrig for alvor for ham at komme sig over den tunge skæbne, og til sidst kom skillingerne så til midten med to niere mod to konger preflop. Denne gang holdt favoritten desværre hjem fra fronten og dermed en ærgerlig exit som nummer 19 til Mikkel 'Koller' til €47.400, der alt andet lige må være en ringe trøst.
Der er i skrivende stund 12 spillere tilbage i turneringen, hvor der i aften skal spilles ned til et finalebord og de sidste otte mand.
Koller misser EPT-finale efter grimt badbeat
Jonas Hjortdal