Daniel Negreanu kom i strid modvind hos online-pokersamfundet, da han ganske selvsikkert fik proklameret, at han med to ugers intensiv træning kunne blive en vindende spiller. En af de første til at skyde canadieren ned var Doug 'WCGRider' Polk, der selv er regular på de takster og højere.
Og han var også hurtig til at tage imod udfordringen på $1 million, som det oprindelige udstik lød på. PokerNews har fanget Polk under EPT'en i Barcelona for at uddybe, hvorfor han mener, at Negreanu er ude på dybt vand:
"Selvom jeg godt kan synes, han er en smule undervurderet af online-samfundet, så har han ikke de evner, der skal til for at begå sig der. I de fleste spil kommer du til at sidde sammen med fem af de bedste spillere, der kæmper om en enkelt fisk. Så at sige, at du kan logge på et par uger og så være vindende, det kommer til at fremstå som meget uvidende," siger Polk som forklaring på, hvorfor han kom i så stor en modvind.
Det har da også hurtigt vist sig, at Negreanu nok ikke var så interesseret, som det først så ud til. I hvert fald har han ifølge Polk afslået med undskyldningen, at han ikke har lyst til at tage to måneders pause fra det fede liv, han lever nu.
Du kan se interviewet med Polk herunder.
Doug Polk udfordrer Negreanu om $1 million: Du har ikke evnerne
Jonas Hjortdal