PokerStars' nye ejere klar med ansigtsløft

PokerStars' nye ejere klar med ansigtsløft

Der er virkelig sket ting og sager, siden Amaya har overtaget PokerStars. Først kom nyheden om en gevaldig nedrustning på antallet af proer i truppen, og nu er det så blevet tid til at opruste.

Direktøren hos Amaya, David Baazov, har på baggrund af deres undersøgelser af det andet kvartal af indeværende år udstukket en linje for, hvad vi kan forvente os fra verdens største pokersite over de kommende år. Og værd at bemærke her er det især, at de har planer om at gå væk fra deres normale princip om kun at udbyde poker til folket.

De har nemlig fundet ud af, at halvdelen af deres spillere bruger andre sites til enten kasino-spil eller til sportsbetting, og det er en mulighed, som de nye ejere ikke vil lade gå af hænde.

Ifølge onlinepokerreport.com betyder det, at der er sportsbetting på vej i løbet af næste år, mens kasinodelen måske allerede kan være klar til at blive implementeret i det sidste kvartal af i år.

En anden stor nyhed er, at de forventer en regulering af det russiske marked til næste sommer, men hvad det præcis kommer til at betyde, melder historien ikke noget om.
asd