Om der er tale om et udtryk for krisetider i branchen, eller om det bare er store skiftedag vides ikke. Men den seneste uge har der i hvert fald rullet hoveder blandt de sponserede proer på tværs af de store sider.
PokerStars har taget deres del og endt samarbejdet med det latinamerikanske trekløver Jose Barbero, Angel Guillen og Humberto Brenes, og nu følger Ultimate Poker så trop med en endnu mere dramatisk nyhed.
Det amerikanske site har nemlig ophævet kontrakterne med fire af deres ambassadører, hvilket er det samme som halvdelen af den samlede flok.
Der er tale om Jeremy Ausmus (billedet), WIlliam Reynolds, Phil Collins og Brett Hanks. Første skridt på vejen var, at de blev fjernet fra hjemmesiden, og siden er det så blevet bekræftet, at de ikke længere er på lønningslisten. Der er dog endnu ikke blevet udsendt nogen officiel forklaring på samarbejdets ophør fra nogen af parterne, så årsagen er endnu uvis.
Tilbage i folden hos Ultimate Poker står efter den seneste udvikling Jason Somerville, Danielle Anderson, Dan O'Brien og naturligvis det helt store trumfkort og den første til at repræsentere sitet i sin tid, Antonio Esfandiari.
Ultimate Poker fyrer halvdelen af staben
Jonas Hjortdal