Mickey jagter guld i engelsk highroller

Mickey jagter guld i engelsk highroller

Det kan godt være, at årets WSOP blev det første for Mickey Petersen med positive tal på bundlinjen, men da det skyldtes investeringer i andre spillere, synes han måske stadigvæk, at han har lidt at bevise. Det får han heldigvis allerede muligheden for senere i dag, når der skal afvikles anden spilledag af Sky Poker UK's highroller-turnering på Dusk Till Dawn-kasinoet i Nottingham.

Buyin lød på 3000 pund, og det havde i første omgang 53 spillere valgt at lægge. Med yderligere syv rebuys kom det samlede antal indskud op på 60, hvoraf der nu er 22 spillere tilbage. Indtil videre er det med Mickey placeret sådan nogenlunde midt i feltet som nummer 13 med 112.500 i stakken. Det er et stykke under snittet.

Der er et par prominente navne med tilbage i feltet. Ikke mindst den regerende EPT Barcelona-vinder Tom Middleton, der måske kan give et par fifs, inden det går løs igen i Spanien i weekenden. Helt i front for turneringen ligger Anthony Nicholls.

Hvis ikke det lykkes Mickey at tage stikket hjem, så har han en chance til i den 1000 pund dyre hovedturnering, der har en garanteret præmie på 500.000 pund.
asd