Det er en uge siden, at den mest vindende turneringsspiller online Chris Moorman cementerede sin rekord og tog sin Triple Crown nummer 21 i karrieren, men der er naturligvis ingen grund til at hvile på laurbærrene.
Det kan man bestemt heller ikke beskylde briten for at gøre, så her til morgen kunne han berette om endnu en gevinst på sin Twitter-profil:
"Endnu en uge med poker og endnu en Triple Crown. Denne gang gjorde jeg det i den allersidste turnering, der talte med."
Den seneste sejr han står noteret for på PocketFives' lister er en €30 rebuy på PokerStars i går aftes til lidt over $9.000, og hvis det rent faktisk var den turnering, der gjorde udfaldet, så må man tage hatten af. 630 spillere deltog der nemlig i den tour, hvilket må siges at være noget af et pres, når det var absolut sidste udkald på ugen.
Den seneste gevinst betyder, at Moorman nu har dobbelt så mange kroner som den nærmeste udfordrer til titlen. Han skal altså nok næppe bekymre sig om at blive overhalet inden for en overskuelig fremtid, men det afholder ham formentlig ikke fra allerede at have nummer 23 i tankerne.
Moorman ser tredobbelt igen: Triple Crown nummer 22
Jonas Hjortdal