Pokerspillere af især den nye generation er blevet langt mere opmærksomme på deres helbred, når de tilbringer en god del af deres tid på bagdelen foran skærmen eller ved pokerbordene. Det samme gælder for Phil Hellmuth, der kører et hårdt træningsprogram for at være helt fit til at jagte armbånd hver sommer. Derfor virker det seneste reklamestunt fra 'The Poker Brat' da også noget malplaceret.
Der er tale om et reklamespot for burgerkæden 'Carl's Jr', hvor Hellmuth sætter tænderne i en 'Texas BBQ Thickburger'. En burger, der ser stort set lige så slimet og voldsom ud, som den lyder, og som med 1260 kalorier også lever op til selv de værste fordomme om de gode amerikanere.
Der skal vist ikke mange af den type burgere til, før Phil Hellmuth Jr. får svært ved at leve op til den sidste tredjedel af navnet.
Imidlertid må man dog give dem, at de kan noget med at sælge deres produkter, og mon ikke også den rapkæftede konge af WSOP kan hjælpe med at få solgt en god portion ekstra af de svedende kæmpeburgere? Du kan bedømme selv ud fra videoen herunder.
Video: Se Hellmuth i ny greasy burgerreklame
Jonas Hjortdal