Det var ikke kun i WCOOP Challenge der blev gået til stålet af de danske online-grindere. Over alt på diverse pokersites var der dansk succes.
Det største nok på Ongame, som vi ikke hører så meget til mere. Her strøg Martin B Hansen helt til tops i den $200 dyre turnering. Resultatet sirkede ham en førstepræmie på hele $12.066 eller hvad der svarer til mere end 65.000 danske kroner.
Også Mads Knudsen fortsatte de gode takter fra i forgårs og nappede en sejr. Den faldt på I-poker netværket, hvor han i deres ugentlige €150 turnering strøg øverst på podiet til flotte €7.630.
Sidst men ikke mindst fik vi også 2 fem-cifrede cashes på PokerStars. Det største i en $215 turbo turnering, hvor Powergolf nappede førstepladsen til hele $23.011. Bag nicket gemmer sig Rasmus Vejbæk Zerr.
Også i Sunday Supersonic var der dansk succes, da "Donkkick" formåede at spille en flot 7 plads hjem. En placering som kastede hele $10.488 af sig.
Alt i alt en meget godkendt søndag, som kan fortsætte idag i de 2 WCOOP finaler.
Martin B Hansen napper sejr på Ongame til $12.000
tim jeppesen