WCOOP: 5 danskere med på finaledagen

WCOOP: 5 danskere med på finaledagen

WCOOP challenge har stået på weekenden over og blev afsluttet i går aftes med Main Event, som var en $2.100 turnering med mulighed for at købe ind igen. Og det blev en succes. Udover de 1243 spillere, som valgte at lægge de $2.100 så betalte yderligere 256 et buy in mere efter de var røget ud og det smed altså præmiepuljen helt op i næsten $3.000.000 på nær sølle et buy in. 

Det gav også en førsteplads på hele $502.165, og netop den førsteplads er der rigtig god chance for kan ende på danske hænder. Vi har således imponerende nok hele 5 danskere med videre af de 81 spillere, som har booket en billet til dagens finale. 

Helt i front finder vi gode gamle Lars Bønding, som har lagt sig helt i toppen på en 7 plads med godt 575.000 i stacken. Kun 7 pladser efter ham finder vi MadsMP, som bare er flyvende for tiden. Han er således på en flot 14 plads et godt stykke over average. 

Herefter følger Andreas Høgh på en 23 plads, mens Frei Dilling placerede sig på en 30 plads, og sidst men ikke mindst har vi Mikkel Kollerup med på en 65 plads. 

Altså alt i alt 5 skrappe danskere, som alle har en chance for at gøre det store i aften og vi følger naturligvis tæt.
asd