Mickey forlænger med PokerStars

Mickey forlænger med PokerStars

Det er en hård tid at sikre sig sponsorkontrakter i pokerverdenen, hvilket et fåtal af danske sponserede spillere er et godt bevis på.

En af de få heldige og dygtige er Mickey Petersen, og nu kan han så glæde sig over, at han bevarer sin status i hvert fald et år til.

"Jeg er glad og stolt over at have skrevet under på endnu et år med PokerStars," skriver Mickey således på sin Twitter-profil.

Som en del af Team Online har han gjort sit til at promovere sponsoren ved at være en af de mest succesfulde spillere online med mere end seks millioner dollar i præmiepenge. Og på 'hjemmebanen' nærmer han sig med hastige skridt fire millioner dollar i præmier, hvilket han nu altså får rig mulighed for at nå gennem det næste år med det største pokersite i ryggen.

Udover at spille online kommer han formentlig igen til at skulle repræsentere PokerStars ved diverse liveturneringer, og næste gang vi får Mickey at se i aktion bliver efter sigende til fejringen af EPT nummer 100 i Barcelona allerede senere i august måned.
asd