Henover sommeren har den anonyme tysker 'Sanlker' været en af de helt store oplevelser på de dyre borde på Full Tilt, hvor han sammen med blandt andre Viktor Blom har holdt spillene i live, mens mange af de normale regs har spillet på livet løs i Las Vegas.
Især de seneste par uger har det været med ganske fin succes for tyskeren, men i går blev han sendt lidt ned igen af en af de andre store anonyme spillere, 'Trueteller'.
De to spillere ligger i front for henholdsvis listen over de største vindere og tabere over de sidste 24 timer. For 'Trueteller' dækker det over et overskud på lige over $300.000 over 800 hænder på de høje mixed games, mens 'Sanlker' over lidt mere end 1100 hænder har spillet sig $220.000 i hullet.
Det er dog langt fra blot de to spillere, der har været aktive på Full Tilt. Viktor 'Isildur' Blom havde over 1100 hænder en sjældent anonym dag med et lille minus til følge, mens både Phil 'OMGClayAiken' Galfond og Macao-hvalen 'SamRostan' har kunnet notere et flot plus for anstrengelserne.
De danske spillere har glimret ved deres fravær på både Full Tilt Poker og hos PokerStars.
'Trueteller' uddeler tyske tæv på highstakes
Jonas Hjortdal